Dansk madkultur

8. december 2020
by Christian Svane
0 Synes godt om
- 0 / 5

- Faglig læsning og anden madnørderi
Sværhed: Let

Set

10.679

Har du tænkt over, at Danmark nok er det eneste land i verden, hvor der bogstaveligt talt bor flere svin end mennesker?

Oooog så er vi lige som i gang med en lille joke.

Denne forside er vel på mange måder det, som mange danskere forbinder med dansk mad. Gode gamle Frøken Jensens Kogebog gemmer på mange klassiske dansk retter.

Når du kommer til et nyt land, er det første du som regel møder, maden; madkulturen. Nogen vil måske have en tendens til at opsøge diverse kendte fastfood restauranter. Og hvorfor nu det?

En påstand kunne være, at vi er præget af vores madkultur, og at det tager tid at vende sig til andre kulturer og deres (spise-) vaner. Vi vil være sikre på, at vi kan lide, hvad vi bestiller og spiser. Og her følger vi jo nok som oftest de kendte ting. Fastfoodkæderne er over hele verdenen, hvorfor de er lige til. Men hvis du tager til Italien, ved du, at du altid kan nappe i pizza, hvis du ikke tør at kaste dig ud i en eller anden italiensk kalvetunge serveret som en antipasti på menukortet. Kalvetungen kunne sikkert være lækker og den italiensk kok eller mama, kunne have verdens bedste hemmelige opskrift herpå. Men du ved ikke helt, hvad det er alligevel. Du kender ikke helt madkulturen. Du kører med pizzaen. Den er et sikkert hit.

Derfor kan det være en fordel at have indsigt i andre madkulturer. På den måde kan du få nogle helt specielle oplevelser, når du rejser verden tynd eller eksperimenterer i dit køkken.

Hvad tror du en udlænding tænker om den danske madkultur?

Første forudsætning for madkulturen

Klimaet og vejret er altafgørende for madkulturen. Klimaet bestemmer, hvilke afgrøder som kan vokse et bestemt sted.

Det tempereret klima og kystklimaet, skaber betingelserne for det dansk landbrug og dermed også madkulturen. Fesent og fugtigt vejr, er det som giver råvarer som kartofler, rodfrugter, kål, korn og gryn, æbler og forskellige mejeriprodukter. Alle sammen råvarer, som er skabt af de vækstbetingelser, som der er i Danmark. Herudover er der kødkvæg, hvor det især er grise, køer og større fugle, som ænder og gæs, der har præget madkulturen.

Det fugtige og kolde klima og vejr, stiller krav til en meget ernæringsrig mad. Der skal med andre ord, en masse kalorier indenbords.

Den dansk madkulturs udvikling

Den danske madkultur bære meget præg af at Danmark er et gammelt landbrugssamfund. Det fugtige og kolde klima og vejr har givet kød, kartofler og grøntsager til landkøkkenet.

Landbrugsarbejde var og er hårdt arbejde. Der blev knoklet med meget hårdt fysisk arbejde. Fysisk hårdt arbejde kræver masser af energi. Derfor var kostsammensætningen noget kun anderledes end i dag.

Sidenhen har madkulturen ændret sig meget i Danmark, i takt med at vores leveforhold ændres. Robotter og teknologi tager over, og danskernes arbejde er blevet mere stillesiddende og kontor-agtigt. Derfor skal vi ikke bruge så mange kalorier. Vi kan måske tale om, at dette er én af grundene til at gammelt dansk mad ikke spises så meget mere, da det vil kunne påvirke vores sundhed. Vi vil kunne få for mange kalorier.

Fra ildsted til komfur

Udviklingen i den danske madkultur, kan bedst beskrives som fra ildsted til komfur.

De første optegnelser om den danske madkultur starter i bondekøkkenet med ildsted. Maden blev lavet over åben ild i køkkenet. Da Danmark på dette tidspunkt var et landbrugssamfund, gjalt det bare om at få mad på bordet. Der var ikke rigtig tale om kogekunst. Maden var simple, og der skulle være rigelig med næring heri. Eksempler kunne være rugbrød, grød og suppe (fx Gule ærter).

Op i gennem 1800-tallet (tidsperioden, kaldt Industrialiseringen) blev landbruget mere effektivt med maskiner, hvilket gjorde at flere mennesker flyttede ind til byerne. Maskinerne øgede produktiviteten i landbruget, hvilket gav overskud og flere penge. Folket fik flere penge, og der blev i denne periode også opfundet mange ting på teknologifronten. Vigtigst at nævne er brændekomfuret og kødhakkemaskinen. Man kan sige at mange af de danske klassiske retter, som vi kender i dag, blev grundlagt her (slutningen af 1800-tallet). Dog var det kun de velhavende, som havde disse maskiner. Eksempler på retter kunne være stege, frikadeller, hakkebøffer og leverpostej.

I starten af 1900-tallet, steg velstandende stadig og folk fik flere penge. Derfor blev køkkenmaskinerne også allemandseje. Man kunne kalde perioden for køkkenmaskinernes fremgang. Eksempler på retter kunne være smørrebrødet, som for alvor vinder frem i Danmark her.

Med Anden Verdenskrig, var der i 1940´erne og 1950´erne en økonomisk nedgang. Råvarerne var dyre, og det blev en egenskab at være sparsommelig. Det var i denne tid, at køleskabet, som vi kender det i dag, blev opfundet. Men det var kun de velhavende, som havde råd til dette. De andre måtte handle hver dag, hvilket også begrænsede den videre udvikling af madkulturen.

Op gennem 1960´erne og 1970´erne var der en stigning i velstanden. Folk fik flere penge mellem hænderne og fik råd til at udvikle køkkenet. Specielt køleskabet blev nu allemandseje, hvilket gav nye opbevaringsmuligheder af maden. Det økonomiske overskud gav også overskud i køkkenet til at lave finere mad. Den danske madkultur blev præget af, at der nu var råd til at importere anderledes råvarer + folket havde råd til udlandsrejser, hvor man hentede inspiration til maden. Sidst men ikke mindst blev TV´et en inspirationskilde til madlavningen med TV-mesterkokke.

Sidenhen kan man sige, at den danske madkultur har været under konstant pres.

Vi er under nye indtryk af mad og helse- og træningskulturer, som har stor indflydelse på den danske madkultur.

Vi kommer ikke uden om, at dansk mad stammer fra bondekøkkenet og den er tung og kalorierig. Men vores samfund har udviklet sig fra hårdt landbrugs- og industriarbejde til kontorarbejde. Kontorarbejde kræver ikke så meget energi, som det hårde fysiske arbejde. Kalorierne er overflødige og den danske madkultur er presset på sin oprindelse.

Dog har nye tænkninger gjort sit til at holde liv i den dansk madkultur. Ny Nordisk Mad hedder initiativet, som vi skal læse og arbejde med senere på året.